onsdag den 18. januar 2012

Onsdag D.18/1

Logbog onsdag D.18/1
6.E
Jeg startede med at skrive op på tavlen hvad vi skulle 1. Annette fortæller. 2. gruppearbejde. 3. logbogsskrivning. Da jeg havde forklaret og præsenteret de materialer jeg havde med. Fik eleverne lov til at gå i gang. Støttelærer gik med den ene gruppe ind i det andet rum, hvor han gav dem mere struktur for opgaven. De andre elever gik i gang og der var lidt opstartskaos. Men pludselig opstod der en stilhed af fordybelse med stille snak i grupperne omkring deres produkt. Jeg gik rundt fra gruppe til gruppe og spurgte ind til hvorfor de gjorde som de gjorde, hvad det skal blive til, og hvorfor de har valgt det skal se sådan ud. På denne måde fik eleverne ord på deres tanker og fik nye ideer og muligheder. Hvis de havde et problem omkring en af deres ideer eller noget som ikke lykkedes som tit opstod, spurgte jeg om hvad de havde af muligheder for at det så kunne lade sig gøre. Her var de rigtig gode til selv at komme med løsninger og hjælpe hinanden. Så deres initiativ og samarbejdsevne blev i den grad brugt meget. De var generelt meget nysgerrige for hvad de andre grupper lavede og begyndte at spørge til hinanden, hvilket jeg synes styrker hele denne proces. Jeg havde dog en enkelt gruppe hvor de var 3 piger og det tydeligt var den ene der bestemte det hele og de andre passivt sad og kiggede. Jeg valgte her at hjælpe dem til at komme i gang og tage nogle beslutninger omkring hvad farve vinduet skal have, om stolen skulle males osv. Det var rigtig svært for de 2 piger at tage disse beslutninger hvor jeg måtte spørge ind til deres egne forestillinger og gå med dem hen til den styrende pige i gruppen og sørge for at det blev modtaget pænt. Efter dette fik de 2 piger mere mod til selv at gå i gang med ting til deres fælles produktion.
Gruppen som gik med støttelæreren kom lidt senere i gang. Men de havde behov for at få det helt konkret og have hjælp til at finde ud af hvordan de skulle gribe det an. Da de endelig kom i gang viste de også initiativ for opgaven. Det var svært for dem at arbejde sammen om et produkt, så de laver hver deres som så bliver ført sammen til sidst. Pludselig er støttelæreren væk med en elev, hvor han er og hvorfor han er gået det ved jeg ikke. Så her må jeg gå ind og holde dem i gang, men hvad der overrasker mig er, at det er der slet ikke behov for. Drengene kommer hver især og spørger om hjælp efter behov. De vil meget gerne vise og fortælle det de er i gang med. Så jeg går rundt på skift til samtlige grupper og bliver sat ind i hele deres produktion. 
Tiden er ved at løbe og vi skal til at rydde op for at nå at skrive logbog. Der er meget rend, råb og ballade. 5 elever som jeg kan se ikke laver noget får hver sin opgave omkring oprydning. Det skaber lidt ro, men der er stadig 9 elever der fjoller rundt. Jeg går nu fra elev til elev og stille siger ”punkt 3 på tavlen” Så fik jeg styr på klassen igen. Jeg forklare de 3 hv spørgsmål jeg har skrevet på tavlen, og eleverne sidder og skriver i deres hæfte. Først nu kommer støttelæreren tilbage med den elev han var gået med, og sætter ham i gang med punkt 3 imens jeg går rundt til de andre elever og hjælper. Da timen ringede, var der lige nogle ting der skulle ryddes op så de elever der havde brugt det måtte lige hjælpes ad. Støttelæreren smuttede hurtigt så jeg nåede ikke at få hørt hvad der var foregået. Men jeg vil sige at timen har været rigtig god for alle elever og forløb som planlagt.

3 kommentarer:

  1. klasseledelse og klasseledelse og det er jo typisk for elever med eksekutive vanskeligheder at det er svært at få ideer. teor om gruppearbejde måske?
    Var det ikke ikke mærkeligt at støttelæreren forsvandt. tror jeg ville finde det sært

    SvarSlet
  2. På Lilleskolen er lærerne gode til at skrive sms'er til eleverne, hvis de udebliver eller forsvinder midt i timen. Dem der forsvinder midt i timen kommer straks tilbage når de modtager en sms. (Der bliver meldt til deres forældre/kontaktperson, hvis de forsvinder eller udebliver. Eleverne kender denne koncekvens)Jeg havde også en episode med elever der forsvandt, se mit seneste oplæg.

    SvarSlet
  3. Har nu først fået afvide idag Torsdag hvorfor han var væk. Intet alvorligt. Men jo, jeg synes det var mærkeligt at han ikke lige havde givet besked til mig så jeg vidste at han havde forladt lokalet.

    SvarSlet