torsdag den 12. januar 2012

D.12/1 - kunne jeg ha gjort det anerledes?

Logbog torsdag D.12/1
6.E – en dag med frustration.
Vi startede med at få afklaring på hvor i filmen vi er nået til. Eleverne var rigtig gode til at huske selv små detaljer. Så det må næsten betyde at det at de får info visuelt er en god ting. Vi så filmen færdig, og inden havde de valgt om de mente at det var sådan vores verden ser ud om 3 år eller ej. Efter filmen tog vi fat på om det nu var realistisk det vi havde set. Eleverne var gode til at argumentere men havde rigtig svært ved at forholde sig til de andres meninger og argumenter.
Og her går det så galt!
Når der var en der snakkede begyndte de andre at afbryde, hvor jeg henviste til at de rakte hånden op i stedet. Men da der var 10 min. tilbage af timen begynder de at snakke i munden på hinanden, rakke ned på hinanden, grine og fjolle imens nogen prøvede at sige noget. Så jeg får ro på, og prøver at appellere til deres fornuft og sætte dem selv i de andres sted. Men uden held. De er pænt ligeglade. Jeg beder dem om at tage deres hæfte og pludselig er der rend i klassen. Jeg spørger hvad beskeden var, og det har de slet ikke forstået og der er meget uro. Så her må jeg hæve stemmen. ”SÆT JER!” Godt.” TI STILLE!” Godt. (nu med alm. stemme)”Tag jeres hæfte”.  Godt. ”læg det på bordet”. Godt. (små snak) ”Ti stille” (der er nu 5 min tilbage af timen) (grin og fjolleri begynder igen) ”Ti stille” (Stadig småsnak.) ” Jo længere i er om at tie stille jo længere tid skal i blive efter klokken har ringet” (2 elever er ligeglade og snakker videre.) ”jeg mener det” (Så er der ro.) Jeg forklarer nu eleverne at vi sidder her og kigger på hinanden indtil jeg siger slut. 3 lange minutter med ro i klassen og klokken ringer. 3 elever rejser sig men jeg beder dem om at sætte sig og siger hurtigt at jo længere tid de er om at sætte sig jo længere tid bliver de der. Støttelæreren bakker op i at de skal sætte sig. Der bliver nu hurtigt ro. Jeg forklare at jeg tæller til 15 og når jeg har gjort det må de gå, men jeg holder pause i tællingen hvis de begynder at snakke. 6 gange må jeg holde pause fordi de griner, og da jeg når 15 sidder de alle pænt og kigger på mig. Og jeg siger ”så må i gå”
Jeg fik absolut intet ud af det her. Men jeg synes at det er mangel på respekt over for andre at sidde og håne hinanden for deres meninger, og snakke i munden på lærer og de andre elever. Jeg tænker at eleverne kender mig for godt nu, så nu skal de prøve mig af, hvilket er meget naturligt. Og grunden til jeg valgte at lade dem sidde, var kun fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg kunne da godt have ladet dem gå ud og holde frikvarter, men hvor meget larmer de så i næste time for at jeg lader dem gå. Nej, jeg valgte og holde fast og vise at jeg bestemmer. Men hvad så nu hvordan kommer jeg videre efter det her?
Jeg snakkede med støttelæreren og min praktiklærer om det bagefter. Støttelæreren fortalte at de elever der startede uroen er meget usikre på sig selv og undervisningen bliver for defus for dem, så de har ikke noget at bidrage med. I stedet for at sidde og lytte og lærer fra de andre skejer man sig ud, for ikke at tabe ansigt over for de andre. Men så måske have en plan B, så man slutter den samtale og går videre med det næste. Min praktiklærer gik meget op i at jeg skulle føle mig tryk, og kom med forslag til hvad jeg kunne have gjort (frilæsning, selvstændig skrivning, staveord osv.). Samtidig med at hun fortæller en episode med samme elev fra i går. Så det her sker hele tiden og det er ok engang imellem at handle ud over ens egne normer. For kollektiv afstraffelse er normalt ikke noget jeg bruger, men jeg følte her det var nødvendigt.
Jeg er nu blevet meget i tvivl om min speciel klasse i det hele taget kan håndtere det vi skal lave de næste 5 uger. Vi skal lave storyline og har planlagt at tage det bid for bid. Måske jeg skal gøre dem slutmålet klart fra start? Vi skal lave fremtiden skole. Så personer, hvordan de ser ud i fremtiden. Så manuskript til digital visualisering og så komme frem til slutprodukt, som er billedstory eller film. Det her bunder sig i det forarbejde vi har haft med fremtiden i de sidste 2 uger. Så de skal forholde sig realistisk. Men hvis det er for defust for nogle af eleverne bør jeg så gennemføre det?

1 kommentar:

  1. Kære anette,
    jeg er glad for at du ringede til mig. jeg håber at din nye plan virker bedre. Skriv hvordan det går og ring til mig igen, hvis det bliver ved med at drille. Brug støttelæreren til det du vil, det er derfor han er der. og så sørg for at få sovet

    SvarSlet