Onsdag D.11/1

Logbog onsdag D.11/1

6.E

Vi skulle i dag se filmen ”tilbage til fremtiden 2” Vi startede med at repetere det vi snakkede om i går. Eleverne var virkelig gode til at huske det relevante og vigtige vi snakkede om for at de kunne følge med i filmen. At se film var noget eleverne havde glædet sig til, så de var rigtig gode til at sidde stille. En enkelt elev valgte at gå ind i lokalet ved siden af, da jeg ville følge med gjorde støttelæreren tegn til at jeg skulle lade ham gå. Så det tolkede jeg som at han havde brug for en pause. En anden elev var blevet hentet af en anden lærer og da han kom tilbage fik han ved et uheld hevet stikket ud af kontakten så strømmen gik. Men imens støttelæreren fik det op og kører igen, snakkede jeg lige med eleverne om, hvem der var hvem og hvad de skulle prøve at lægge mærke til. Og vi så videre på filmen. 15 min inden dobbelt lektionen var slut stoppede jeg filmen. Jeg gav eleverne til opgave at beskrive via skrift eller tegning, hvordan de i filmen beskriver år 2015. Og de efterfølgende afleverer deres kladdehæfter til mig. Her er det så mit første opgør med en elev starter. Den elev der havde valgt at forlade lokalet imens vi så film, mente ikke at han skulle skrive noget så han lagde kladdehæftet til mig med det samme og siger at han har skrevet noget, og begynder at snakke privat snak med de andre. Det kan jeg så se at han ikke har, og fortæller ham at han skal beskrive det han så og komme med eksempler. Hans svar er, at han ikke kan huske filmen. Men jeg hjælper ham med at huske ved at henvise til de gange han højlydt kom med kommentarer ud fra handlingen. Han griner af mig og siger at han ikke gider. Jeg vælger her at sige at han kan bruge tiden nu til at skrive/beskrive det tøj de havde på og gå samtidig med de andre, eller han kan blive ved med at komme med undskyldninger og diskutere med mig og blive efter klokken har ringet indtil han har skrevet noget relevant, som ikke nødvendigvis behøver at være lange sætninger det kan også bare være få ord. Det var dråben for ham og han bliver sur, men begynder at skrive få ord der føre til sætninger. Dette er for mig også fint nok, men det er det ikke for min praktiklærer. Hun tager over i situationen og forlanger at han skriver mere. Og den kære elev ender med at skrive 8 fornuftige linjer inden klokken ringer. Da han aflevere sit hæfte til mig læser jeg hurtigt hvad han har skrevet, og henvender mig til ham. Meget aggressivt kommer han hen imod mig for at høre hvad jeg vil. Hvor jeg roser ham for det han har skrevet. Der kommer så et lille smil, samt vi ses i morgen fra ham.

Jeg tænker at dette er et spørgsmål om dovenskab og ved at min praktiklærer kender hans faglige kompetencer helt bevidst forlanger mere af ham. Jeg tænker at det også er for at han skal ”prøve mig af” det er jo en naturlig ting at se hvor lang snor man kan få hos den nye. Men ikke på noget tidspunkt har jeg været usikker på hvad jeg ville sige eller gøre. Heller ikke i andre situationer. Men jeg skal have aftalt en vejlednings tid med min praktiklærer hvor jeg bl.a. vil tage en situation som denne op. Samtidig har jeg også mange andre spørgsmål der er poppet op den sidste uges tid. Såsom hvorfor en elev er i speciel klassen og ikke distrikt klasse, ud fra hendes elevplan kan jeg se hun kommer fra modtager klasse, men hendes faglige niveau og sociale kompetencer kunne sagtens være taget ud fra en distrikt klasse. Hvorfor den elev som er få timer i 5.B der egentlig? Er det for hendes skyld, forældrenes eller hjælper det hende i det hele taget. Jeg ved det er for at hun skal få et fagligt løft. Men gør det det? Det er så spørgsmålet.