torsdag den 9. februar 2012

torsdag D.9/2

Logbog torsdag D.9/2
6.E – Fremlæggelser
Timen startede i dag med kollektiv skideballe fra Ellen. Der har været ballade i går med en af de andre klasser og hun var nød til at bruge et par minutter.
Da jeg gik i gang, bad jeg eleverne om at finde deres produkter frem, imens skrev jeg grupperne op på tavlen i den rækkefølge de skulle fremlægge i. jeg havde sørget for projekter, da der var nogle grupper der har ønsket det. Samtidig stod der stadig på tavlen fra i går hvad fremlæggelserne skulle indeholde.
Eleverne var rigtig gode til at læse op til fremlæggelsen. Og når de gjorde tegn til at de var færdige begyndte jeg at stille spørgsmål. Her så jeg virkelig at eleverne faktisk havde gjort sig en del tanker bag deres produktioner og deres historier. De var faktisk gode til at argumentere samt relatere det til vores forarbejde vi havde i uge 1 og 2. samtidig blev fremlæggelsen sluttet af med fri tale i stedet for oplæsning. Jeg havde en enkelt gruppe der stadig ikke mente de skulle fremlægge da de ikke viste hvad de skulle sige. Jeg gjorde dem klart at jeg simpelthen synes det var for dårligt, da de havde tid i går til at få noget nyt frem fordi det første var blevet væk. Jeg bad dem hente deres produkter og fremlægge dem. Det var tydeligt at se at en person har lavet alt arbejdet, en anden person er ligeglad, og den tredje har slet ikke deltaget i noget. Gennem hele processen har jeg brugt maget energi på netop denne gruppe for at hjælpe dem til at få det til at fungere. Men deres attitude og holdning har slet ikke været til at trænge igennem. Men når det så er sagt, så fremlagde de nogle flotte produkter og havde gjort sig realistiske tanker bag, så selvom gruppearbejdet ikke har fungeret så er de alligevel kommet hen til slutmålet der mangler bare en fotostory til aflevering til mig, jeg fik den fortalt meget detaljeret og illustreret som skuespil, men ikke i udprintet tilstand.
Den sidste gruppe havde også kun lige sagt de sidste ord, og vupti. De elever med udadreagerende adfærd smadrede deres produktioner til atomer. Egentlig blev jeg en smule sur. Men valgte at sige at det da var godt at jeg ikke havde planlagt at de skulle udstille det på skolen. (selvom det egentlig var planen) men jeg skrev i stedet 2 spørgsmål på tavlen og satte dem til at skrive besvarelsen i logbogen.
I morgen laver jeg endelig evaluering hvor jeg vil samle op på de ting vi har lært. Evaluerings ark og lave en fremtids jeopardy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar